FINANSIERING & SKATTER

Forvent 10-13% ud over købsprisen!

De samlede købsomkostninger på Mallorca vil være højere, end vi kender det fra Danmark eller andre lande for den sags skyld. Det skyldes de forskellige gebyrer, skatter og afgifter, der tillægges efterfølgende. Forvent ca. 10-13% ud over købsprisen.

BUDGET

Inden køber får lavet en ejendomshandel på Mallorca, skal man kigge på sit budget. Hvis ikke du har alle pengene kontant, er det væsentligt indledningsvis at vurdere, hvor meget du har råd til at købe for (købsbudget).

 

Du kan således spare dig selv for en masse ”smerte” ved ikke at forelske sig i et sted, der ikke er opnåeligt i forhold til købsbudgettet.

 

Vurder det samlede beløb, som du kan købe bolig for og træk så 10-15% fra til skatter og gebyrer mv. – herefter ved du, hvad boligen alene må koste.

SPANSK BANKKONTO

Vi anbefaler, at man åbner en spansk bankkonto, da det gør det lettere, når man skal betale forbrug, skatter og afgifter. Det er obligatorisk at have en spansk bankkonto, hvis belåning af ejendommen sker gennem en spansk bank.

BONUS INFO

Dette er betingelserne for at åbne en spansk bankkonto:

• Pas, der beviser, at man er over 18 år

• Bevis for beskæftigelsesstatus (f.eks. ansættelseskontrakt, bekræftelse af pensionsbetaling, arbejdsløshedsdokumentation)

• Bevis for adresse inden for de sidste tre måneder

• Dit NIE nummer

YDERLIGERE OMKOSTNINGER VED KØB

Du vil være ansvarlig for en række skatter og gebyrer ved afslutningen af dit køb:

  • I sit budget skal man afsætte 10-13% af købsprisen til betaling af gebyrer og skatter.

  • Gebyr til notar €600-2000

  • Gebyr til ejendomsregisteret €300-1200

  • 1,2% stempelafgift af ejendomsværdien (AJD)

  • 10% moms ved køb af nybyggeri (IVA)

ELLER

  • 8-11% købsskat ved køb af ikke-nybyggeri (ITP) der følger tabellen nedenfor

 

  • Købspris på €0-400.000 = 8% skat

  • Købspris på €400.000-600.000 = 9% skat

  • Købspris på €600.000-1.000.000 = 10% skat

  • Købspris over €1.000.000 = 11% af købsprisen

  • En lokal advokat vil normalt forvente et honorar på 1% af købsprisen. Vi kan KUN anbefale at bruge en advokat til at gennemføre handlen på købers vegne.

  • Hvert år betales kommunal skat (IBI), der er baseret på den officielle ejendomsværdi (valor catastral).

 

Det er værd at bemærke, at honorar betales af sælger samt, det er gratis at bruge vores rådgivning og service ved boligkøb på Mallorca. Vores mål er at være danskernes fortrukne servicerådgiver på Mallorca.

BONUS INFO

Hvis man betaler ITP, skal man ikke nødvendigvis også betale AJD. Hvis der er prioritetslån i boligen, skal dog betales AJD

 

FORMUESKAT NON-RESIDENT

Formueskat betales til Spanien af de aktiver, man måtte have i Spanien.

Satserne på Mallorca varierer fra 0,28% for skattepligtige aktiver op til €170.472 til 3,45% for aktiver over €10.909.915 (pr. april 2019).

Både borgere som resident og non-resident har et personligt fradrag på €700.000, og hvis man er spansk resident, kommer der et ekstra fradrag på €300.000 per person. Det betyder, at køber man bolig som ægtepar og skødet er i fælles navn, er der dobbelt op på fradrag. Det vil også gælde for anpart i FLEXI SPLIT

 

BESKATNING VED SALG

Når man sælger sin Mallorca-ejendom, vil gevinsten blive beskattet i Spanien som kapitalgevinstskat med 19%. Ved salg skal man også betale skat til Plusvalia (skat til kommunen). Det er en lokal jordskat, der betales af stigning af grundprisen (eks. bygninger).

 

Kasi Real Estate Mallorca • Mallorca • Spanien

• Tel.: (+45) 3699 2636info@kasimallorca.dk

©2020 by Kasi Real Estate Mallorca.