BEDSTE SEVÆRDIGHEDER

Rådgivning og service ved boligkøb på Mallorca er ikke det eneste vi er behjælpelige med. Efter en god ejendomshandel på Mallorca kan man nyde mere end blot de smukke strande og berømte og historiske turiststeder. Øen er rig på kultur og aktiviteter, så der er rigeligt at fordrive tiden med. Nedenfor er udvalgte forslag til nogle af Mallorcas bedste seværdigheder.

PALMA DE MALLORCA

Palma er en overraskelse for mange mennesker. Den er smuk, stilfuld, sofistikeret og intim men alligevel fuld af liv. Halvdelen af Mallorcas befolkning bor her, og alle kan i Palma nyde øens bedste restauranter, butikker og natteliv samt en blomstrende kunstscene og et livligt cafésamfund. Palmas helt store attraktion er byens gotiske katedral, der nærmest kommer frem af byens oprindelige fæstningsmur, der engang markerede havkanten. Det historiske vartegn ligger i det historiske centrum, der består af en labyrint af brolagte gader. Disse maleriske smalle gader huser museer, paladser og gårdhaver, der alle venter på at blive udforsket. Marinaen er uendelig lang og meget imponerende, og en spadseretur langs promenaden og marinaen er et must. Øst for byens centrum finder man Palmas bystrand med et par strandklubber og restauranter.

FORLYSTELSESSPORT

Mallorcas aktiviteter og sportslige udfoldelsesmuligheder findes til de fleste aldersgrupper. Aktiviteter som minigolf, klatring i trætoppe, paintball og gokart er nogle af de mest populære, ligesom klatring, coasteering og mountainbiking er det. Der er tillige glimrende golfbaner at vælge imellem overalt på øen, og uanset hvilken grad af aktivitetsniveau man går efter, er der masser af muligheder.

Mallorcas vandlande er det perfekte sted for familier og grupper at nyde de varme sommerdage. Alle har et stort udvalg af vandruchebaner mm., og de er ligger i hhv. Alcúdia, Playa de Palma og nær Magaluf.

 

STRAND

Strandene på Mallorca nævnes her endnu engang. De spænder fra lange hvide sandstrande til isolerede stenede bugter. Mens folk strømmer til disse idylliske omgivelser hele året rundt, er det stadig muligt at finde et mere fredeligt sted, hvis du er parat til at bevæge dig væk fra hovedvejene. Lange sandstrande findes på alle kyster undtagen mod vest, der domineres af klipper og klippevæg. For at finde smukke sandede bugter med glitrende hav, skal man køre mod østkysten. På de sydvestlige og nordlige dele af øen ligger de største og vigtigste turist-hotspots, og det er også her man finder de mest stilfulde strandklubber. Nogle af de bedste strande hører sammen med egentlige resorts, der tilbyder en bred vifte af faciliteter – fantastisk til familier og børn. Playa de Palma, Port de Pollença, Port d'Alcudia, Magaluf og Cala Millor er nogle af de mest kendte steder og strande i denne sammenhæng.

KLATRING

Mallorca er uden tvivl et af Europas smukkeste og mest varierede sportsklatresteder. En overflod af kalksten i topkvalitet betyder, at øen har en enestående række af ruter i alle sværhedsgrader og med både enkelt- og flerhøjde ruter at udforske.

GROTTER

Mallorca har ca. 200 grotter, og to af disse går for at være nogle af de mest imponerende i Europa. For at se storslåede stalaktit- og stalagmitformationer, skal du køre mod Mallorcas østkyst for at gå på en af de guidede ture i enten Cuevas del Drach eller Cuevas de Artà. Unikke klippeformationer er et almindeligt syn på Mallorca, og disse vil alle have mulighed for at opleve – særligt hvis man begiver sig mod de mindre bugter.

CYKLING

I de senere år er Mallorca blevet mere og mere populær blandt cykelentusiaster takket være øens milde vintre og varierede terræn. Der er Serra de Tramuntana bjerget at udforske for de modige og mere fremkommelige kystcykelstier til de, der leder efter noget mere afslappet. Den nordvestlige del af Mallorca er den mest populære, så sørg for at tjekke de naturskønne byer Valldemossa, Deià og Sóller. Alcúdia og Pollença er også blandt de rigtig gode steder for ivrige cyklister – og i en sådan grad, at Bradley Wiggins har base her.

RESTAURANT

Mallorca har førsteklasses restauranter og masser af fremragende lokal gastronomi. Her er flere Michelin-restauranter, og såvel kvalitet som udbud vokser løbende. Mange lokale kokke, der oprindeligt er uddannet på rigtig gode steder rundt om i verden, er vendt tilbage til øen, hvilket er med til at cementere niveauet for og udviklingen af det mallorcinske køkken. Adskillige restauranter – både de prisvenlige og de mere eksklusive – tilbyder særligt til frokost gode menuer, som er en fremragende måde at prøve det lokale køkken til meget rimelige priser.

Palma er øens gastronomiske højborg, hvor der serveres noget for enhver smag. Mallorcas kystlinje byder på mange muligheder for at finde et spisested med en spektakulær havudsigt. I havne og marinaer kan du nyde nogle af øens sjovere restauranter – her serveres typisk mere international mad, og det er også i havne og marinaer, at folk fra hele verden bevæger sig rundt (og spiser) for at se og blive set.

Restaurantscenen på Mallorca udvikler sig hele tiden, og det er en god idé at holde sig opdateret og orienteret på nettet mv.

NATUR & DYRELIV

Der er flere naturparker på Mallorca. Den vigtigste er bjergkæden Serra de Tramuntana, der løber op ad vestkysten. Den højeste top her er Puig Major med 1.445 meter, og hele området har verdensarvstatus fra UNESCO. Der er gode vandrestier, og de små kuperede veje er meget populære blandt cyklister og folk på tur i bil. Et andet hovedområde er Llevant Natural Park i den nordøstlige del, hvor man fra det barske kuperede landskab har udsigt over kysten. Mallorcas vådområder er også ganske berømte,særligt S’Albufera naturreservat. Vådområderne er de vigtigste steder, hvis man interesserer sig for fugle.

SHOPPING

Palma er Mallorcas største indkøbs område, hvor det gamle centrum byder på masser af uafhængige butikker ud over spanske high street-kæder og designermærker. Der er to store indkøbscentre i nærheden ved Porto Pi og FAN. Hvis designer-shopping er din ting, er en tur til en af øens prestigefyldte havne et must. Puerto Portals og Port Adriano er to af de vigtigste hotspots, hvor designer fashionistas kan lide at shoppe.

Ellers tilbyder de fleste byer et ugentligt marked, hvor du kan finde frugt & grønt, håndværk og turistede pynte genstande. Endelig skal du huske, at Mallorca er kendt for sin produktion af kunstige perler og lædervarer.

 

Kasi Real Estate Mallorca • Mallorca • Spanien

• Tel.: (+45) 3699 2636info@kasimallorca.dk

©2020 by Kasi Real Estate Mallorca.